Webshop

Villiam, guldfisken og Freddy Flodslam

Kapitel 1

Citater

Lektørudtalelse

Anmeldelser

Link til geocachen Villiam, guldfisken og Freddy Flodslam

Villiam, Line og kugler i Sudermosen

Kapitel 1

Citater

Lektørudtalelse

Anmeldelser

Diverse

Fru Holms svesketrifli (opskrift)

Irma Holms Luksuskanelkringle (opskrift)

Fotos fra mosen

Om Michaels bøger

Til forsiden

 Tilbud fra shoppen

Villiam, Line og kugler i Sudermosen kr. 79,-

Villiam, guldfisken og Freddy Flodslam kr. 149,-

Villiam 1 + 2 kun kr. 198,-

Irma Holms Luksus Kanelkringle

 

Citat fra bogen: "Ja, men hun er god til at lave mad," sagde Line og fandt en pakke frem fra sin ryksæk.

"Øh det der... det er vel ikke.." Freddy kastede sig frem over bordet for at få fat i pakken.

Line rykkede den væk, inden flodbumsens store labber landede på pakken.

"Så rolig nu," grinede hun. "Irma bad os tage en friskbagt kringle med ud til dig." Hun stillede pakken på bordet.

Freddy åbnede foliepakken og gik næsten i trance, da den berusende duft fra Irma Holms Kanelkringle ramte hans næsebor.

"Villiam... din mor er en skat," sagde han.

Villiam smilede. "Skal jeg sige det til hende, mens min far hører på det?"

"Det kan du roligt gøre. Han ved udmærket, hvad jeg mener," sagde Freddy og smækkede den store flækkekniv ned i kringlen. Han kiggede over på Villiam og Line. "Hvis i skal have en bid med, så skal i nok til at komme ud af starthullerne. Irmas kringle er altid for kort i den ene ende."

 

Kære Ulla
Denne her er lidt sværere end svesketriflien fra sidst, men jeg tror sagtens, du kan klare den.
De bedste hilsner fra Irma Holm

Du skal bruge:

Dej:
140 gr margarine
3 dl mælk
2 pk gær
4 tsk sukker
600 gr mel

Fyld
250 gr margarine
250 gr sukker
8 tsk kanel
Evt. kagecreme

Dej: Smelt margarinen og hæld mælk deri. Opløs gæren i den lune blanding. Put sukker og mel i og ælt det hele godt. Rul dejen ud til et rektangulært stykke

Fyld: Blødgør margarinen og rør sukker og kanel deri

Smør fyldet på den udrullede dej. Rul den sammen til en roulade. Form den som en kringle. Læg den på bagepapir. Snit på langs

Hvis du vil lave kringlen ekstra lækker, så putter du lige et lag kagecreme på før du ruller dejen sammen til rouladen.

Bages ca. 25 min. ved 200°